Julen er lige overstået. Men det er ikke tid til at slappe af. For det er nu, at du skal tænke på næste års sommerferie.
Januar er nemlig højsæson for bestilling af charterrejser hos de mange rejseselskaber, der sælger charterrejser til sydens sol. Så hvis du gerne vil have adgang til de bedste hoteller og destinationer, er det nu, at du skal bestille.
For hvis du venter, kan du risikere, at de bedste muligheder er smuttet. Og det vil jo være ærgerligt.
Skal det være anderledes i år?
Men måske er du slet ikke interesseret i en normal charterrejse. Måske skal det være lidt anderledes i år.
Er det tilfældet, så er der masser af mindre rejseselskaber, som kan hjælpe dig. For Danmark er fyldt med firmaer, som har specialisteret sig inden for særlige destinationer eller rejsetyper. En hurtig tur på Google – og så dukker de op.
Det kan dog også være, at du hellere vil klare det hele selv – og booke både fly og hotel. Heldigvis er det heller ikke noget problem.
Der findes masser af booking-sider med både hoteller og fly – så du er sikker på at finde de bedste og billigste tilbud.
Måske er det en smule mere besværligt end at booke en færdig pakke- eller charterrejse. Men til gengæld får du så også større fleksibilitet.
Endelig kan du jo også bare vælge at pakke bilen og smide teltet ind bagi – og køre ud i det blå. Jeg vil dog stadig anbefale dig at have booket campingpladserne på forhånd. For ellers kan du risikere, at de også er udsolgt.
Så ligegyldig hvad du vælger, kan det godt betale sig at tage action allerede nu.